Branche-foreningstur til Japan
Ledere fra en dansk brancheforening rejste i sensommeren 2023 på en netværksrejse til Japan. Målet med rejsen var at besøge to store, japanske fabrikker og samtidig give deltagerne et indblik i Japan og japansk kultur. ALIVE stod for både planlægning og eksekvering af hele rejsen.
Fem dage i verdens tættest befolkede region
Rejsens hovedformål var at facilitere leverandørbesøg på en af verdens største maskinfabrikanters to enorme fabrikker i hhv. Tokyo og Osaka. Og da netop området mellem megabyerne Tokyo og Osaka er en af verdens tættest befolkede regioner, så krævede det nøje planlægning og præcis afvikling at få alle ender til at gå op over de fem dage, besøget varede.
Programmet for turen blev bygget op omkring de to fabriksbesøg, mens en togtur med Shinkansen mellem Tokyo og Osaka, et besøg ved et tempel, udforskning af Tokyos Shinjuku-kvarter samt måltider på spændende, lokale restauranter til både frokost og middag blev indlagt som sociale aktiviteter og networking rundt om de to fabriksbesøg.
Vi stod for planlægning og eksekvering af hele rejsen for alle 24 deltagere, og i samarbejde med vores japanske samarbejdspartner og en danskfødt guide bosiddende i Japan sørgede vi i fællesskab for, at rejsen forløb til kundens store tilfredsstillelse.
Stort lokalkendskab
Japan er et helt særligt land at arrangere erhvervsrejser i, og det kræver stort kendskab til både japanerne, deres kultur og deres hektiske dagligdag at facilitere møder, der er givende for både gæster og værter. Vi har i en årrække arrangeret erhvervsrejser med både få og mange deltagere til Solens Rige, og vi ved derfor, hvor vigtig det er at klæde alle deltagere godt på inden rejsen, så de får det optimale ud af besøget.
I dette tilfælde briefede vi derfor deltagerne på, hvilke gaver det ville være klogt at medbringe, hvor vigtig indpakningen var og hvordan dialogen med de japanske værter højst sandsynligt ville forløbe, allerede inden de tog afsted. Og da selskabet så var på japansk jord og mødtes med deres japanske kollegaer, så sørgede den danske guide for, at de forskellige skikke og kutymer blev nøje forklaret, så alle i selskabet var trygge og informerede under hele forløbet.
”Japanerne er meget private og viser ikke følelser i det offentlige rum. Derfor venter de eksempelvis også, til de kommer hjem, med at åbne de gaver de har modtaget. Hvis man ikke ved dette, så kan der hurtigt opstå akavede situationer og konflikter, som potentielt kan ødelægge en handel eller et godt kundeforhold. Af den grund gør vi altid meget ud af briefe vores gæster grundigt, inden de tager afsted til Japan”, fortæller Birgitte Christensen, der er Senior Project Manager hos ALIVE.
Dansk guide med på hele rejsen
Når man bruger mange penge på at rejse langt ud i verden for at indsamle viden og møde samarbejdspartnere, så er det så meget desto vigtigere, at man rent faktisk forstår og kan bearbejde de mange indtryk og informationer, man modtager undervejs.
I ALIVE samarbejder vi med en dansk guide, der er japansk gift og som på 12. år bor i landet, når vi arrangerer erhvervsrejser til Japan. Således også på denne rejse, hvor vores gæster kunne trække på guidens store kendskab til alt fra japanske skikke, do’s and dont’s ved møder og simpel oversættelse under hele opholdet.
Guiden var med på alle møder og formåede dermed at sætte de mange oplevelser i perspektiv for vores kunder og give dem en langt mere helstøbt rejse og et meget større kendskab til landet Japan, end de ellers ville have fået.
- Større kendskab til leverandøren gennem fabriksbesøgen
- Større forståelse for Japan og den japanske kultur via dansk guide bosiddende i Japan
- Spændende sociale arrangementer som supplement til det faglige program
- Gode muligheder for networking undervejs
- Deltagerne fik vigtig indsigt i hinandens virksomheder og kunne dermed videreudvikle deres amarbejde
Masser af muligheder i Japan
Rejsens program var sammensat ud fra nogle specifikke ønsker om fabriksbesøg hos en leverandør i hhv. Tokyo og Osaka. Derfor byggede vi dagsprogrammet op omkring de to besøg og ”fyldte” så ellers på med oplevelser, restaurantbesøg, gode hoteller og transport, så spildtiden blev minimal og oplevelserne optimale.
Tokyo er gigantisk, og man kan hurtigt komme til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på transport, hvis man ikke er helt skarp på at booke den rigtige restaurant i nærheden af en bestemt virksomhed eller få plads på det hotel, der ligger tæt på togstationen.
I ALIVE tager vi opgaven med at finde de helt rigtige hoteller, restauranter og oplevelser seriøst. Vi ved, hvor vigtigt det er for kundens samlede oplevelse, at der er styr på de små detaljer. Og vi glæder os til at tage din virksomhed i hånden og vise det Japan frem, som vi har besøgt så mange gange før.
Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.