Om os

Vi er ALIVE. Et bureau med speciale i events og firmagrupperejser. Et firma bygget og drevet af eksperter og ildsjæle. Og en virksomhed sat i verden for at skabe visioner, forme drømme, indfri løfter og overgå forventninger.

Sammen om store oplevelser

Vores kerneydelse består i at planlægge, arrangere og eksekvere begivenheder i Danmark og i udlandet.

Og uanset om I skal afholde en konference for mange tusinde deltagere, arrangere en firmarejse med et varieret program eller fejre et jubilæum, der hylder virksomhedens historie og meritter, så står vi klar til at styre jeres arrangement sikkert i havn.

Som vi gjorde, da Tour de France kom til Danmark, og en af Danmarkshistoriens mest komplekse eventopgaver skulle orkestreres og eksekveres, mens hele verden så på.

Og ligeledes gik vi ydmyg til opgaven, da vi for et større konsulenthus arrangerede deres virksomhedskonference i udlandet med flere hundrede deltagere med høje krav til en professionel afvikling.

We envision - you experience

I ALIVE har vi et mantra om, at alle projekter skal skabes i tæt samarbejde med kunden. På den måde sikrer vi, at jeres virksomheds DNA altid er tydelig i det endelige produkt.

Og sådan formår vi i fællesskab at sætte barren præcis der, hvor alle går fra eventet eller rejsen med forventninger, der er blevet indfriet, og følelsen af at have deltaget i en begivenhed, der bliver siddende i erindringen længe efter, festen er slut, og flyet er landet i Kastrup.

I vil i denne proces opleve, at vi kommer til at udfordre jer. At vi skubber til jeres forventninger. Og at vi rykker ved jeres grundforståelse af den gode oplevelse. For kun sådan kan vi leve op til den kerneværdi, der er hele grundlaget for vores forretning: We envision – you experience

Fra Danmark og ud i verden

Vores eksperters fornemste opgave er at tænke de tanker, I ikke selv har tænkt. Kende de rigtige steder. Og skabe de oplevelser, der er det hele værd.

Oplevelser, der altid står på en solid base af planlægning, koordinering, effektiv logistik og leverancesikkerhed, men som også er krydret med de overraskelser og wow-øjeblikke, der skiller dem ud fra  mængden og gør dem til ALIVE-oplevelser.

Som virksomhed har vi et skandinavisk mindset. Det betyder, at vi ikke går op i stjernerne på skuldrene men i kvaliteten af det tøj, de sidder på. Vi har en sund respekt for autoriteter, men vi er ikke bange for at udfordre dem.

Vi er helt bevidste om, at vores produkter ikke er målet i sig selv. De er et middel, så virksomheder kan styrke deres image, udvide deres relationer, understøtte deres medarbejderes trivsel og skabe gode afsæt for fremtidige forretninger.

Men vi er stolte af vores metier, vi bygger hele tiden på, og vi er glade for at hjælpe en bred vifte af danske virksomheder med at udvikle deres forretninger og nå deres mål hver eneste dag.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i ALIVE-familien og skræddersy jeres næste projekt i samarbejde med jer. Uanset om det løber af stablen i Danmark eller ude i den store verden. 

Forretning med omtanke

Med afsæt i vores passion for stærke oplevelser og fællesskaber skaber Alive events, rejser og møder, der bringer mennesker sammen – både i Danmark og ude i verden. Vi tror på, at fælles oplevelser styrker relationer, inspirerer til nye perspektiver og er med til at binde verden tættere sammen. Samtidig anerkender vi, at event- og rejsebranchen har indvirkning på klimaet, miljøet og de lokalsamfund, vi samarbejder med. Det ansvar ønsker vi aktivt at tage del i.

Som en del af Aller Leisure A/S har vi derfor udarbejdet politikken Forretning med omtanke, som danner rammen for vores arbejde med ansvarlighed i branchen. Formålet er at skabe transparens og kontinuerlig forbedring – både internt og i samarbejdet med leverandører og øvrige interessenter. Du kan læse politikken Forretning med omtanke i sin fulde længde her.

Vi samarbejder med Travelife

For at sikre, at vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid sker gennem målbare og effektive processer, og at vi lever op til internationale standarder, samarbejder vi med det internationale bæredygtighedsinitiativ Travelife. Travelife er et akkrediteret certificeringssystem for rejsearrangører baseret på globale standarder og guidelines, inddelt i tre faser: Travelife Engaged, Travelife Partner og Travelife Certificeret. Hos Alive er vi på nuværende tidspunkt i første fase, Travelife Engaged, mens vi arbejder målrettet på at opnå certificeringen Travelife Partner og derefter Travelife Certificeret. Du kan læse mere om Travelife og certificeringens bæredygtighedskrav her.

Drømmer I om at skabe et uforglemmeligt øjeblik?

Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.

Jonas Oddermose
CEO

Telefon: +45 60 65 80 01
jonas@alive.dk