Marius Pedersen A/S 100 år
Under temaet “Hele vejen til 100 år” samlede Marius Pedersen A/S alle deres danske medarbejdere fra hele landet til en storstilet jubilæumsfest som festival, der markerede et århundrede indenfor vejvedligeholdelse, miljø, affaldshåndtering, genanvendelse og bæredygtige løsninger.
Et helstøbt setup
Med ALIVE som totalpartner blev et tomt græsareal ved hovedkontoret i Ferritslev på Fyn forvandlet til en helstøbt festivalplads – med scener, el, toiletter, madboder, loungeområder og et erfarent produktionsteam, der sørgede for, at alle detaljer spillede sammen og dannede rammen om et mindeværdigt jubilæum.
Festivalområdet var delt op i flere stemningsfulde zoner – blandt andet to scener; ”100-års scenen” & ”Containerscenen”, “Baghaven” – hvor musik, spil og aktiviteter skabte en boblende energi samt et streetfood område, hvor gæsterne kunne nyde måltider i løbet af dagen og aftenen.
Deltagerne kunne tage det i deres eget rolige tempo og bevæge sig frit rundt blandt scener, loungeområder og sjove indslag.
Rasmus Bjerg var konferencier og tog gæsterne i hånden gennem dagens program fra scenen. Musikprogrammet bød på Scarlet Pleasure, TV-2, Safri Duo og Rasmus Bjerg, der gav John Mogensens klassikere en kærlig twist. Der var også 100 års quiz, Drag Queens banko, Tombola og fleres forskellige stunt shows, hyggelige lounges, disko område med DJ og lækre street food-boder, hvor maden blev bestilt på forhånd, og deltagerne modtog madbilletter til udlevering. Hele dagen var der fri bar, som rundede den festlige oplevelse perfekt af.
Totalansvar fra idé til afvikling
ALIVE havde ansvaret for hele planlægningen, opsætningen og afviklingen – fra layout af festivalpladsen til praktisk som: tilladelser, scener, el, toiletter, boder, teknik, lyd, lys, sikkerhed, crew, merchandise, underholdning, program, forplejning samt koordinering af underleverandører til alle dele af arrangementet.
ALIVE stod desuden for at organisere logistikken omkring transporten med transferbusser fra 36 opsamlingssteder i hele Danmark, da gæsterne blev tilbudt transport fra de lokale afdelinger til hovedkontoret, og shuttlebusser til og fra parkeringspladserne i byen. For at fuldende oplevelsen blev alle deltagere budt velkommen med festivalarmbånd og bøllehatte – små greb, der var med til at understrege festivalstemningen.
Stor tilfredshed og positiv feedback fra både ledelse og medarbejdere
Professionel håndtering før, under og efter eventet
En gennemført festivaloplevelse, hvor alle følte sig godt tilpas
Effektivt samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere, som sikrede smidig afvikling
Ro og tillid til, at alle detaljer var i trygge hænder
Et event med omtanke
Bæredygtighed var tænkt ind i alle led af arrangementet. Sammen med en miljøkonsulent fra Marius Pedersen A/S blev affaldet sorteret i flere forskellige affaldstyper og efterfølgende vejet for at give data om genanvendelsesprocenter og indsigt til fremtidige events. Tilmeldingsflowet var ligeledes designet, så vi havde overblik over deltagerantal, madmængder, allergener og særlige behov – og kunne sikre, at ressourcerne blev brugt bedst muligt med minimalt spild for øje.
Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.


