Devoteam strategidag

Havnen udgjorde det maleriske bagtæppe, da den danske afdeling af IT-konsulentvirksomheden Devoteam afholdt strategidag for 250 medarbejdere i et København badet i sommersolens sidste stråler.

Ude godt. Hjemme bedst

Når vi holder skåltaler og klapper hinanden på ryggen i festligt lag her på ALIVE, så dyrker vi fortællingen om, at hele verden er vores legeplads, og at grænser er noget, der er sat i verden for at blive krydset. Men selvom vi aldrig har været til stede flere steder på kloden via events og erhvervsrejser end netop nu, så gibber det alligevel i os, når vi får lov at folde os ud på vores hjemmebane mellem Københavns irgrønne spir og havnens blå bølger.

Sådan en opgave satte den danske afdeling af IT-konsulentvirksomheden Devoteam os på i sommeren 2024, da de bad os om at arrangere en strategidag for 250 medarbejdere med udgangspunkt i hovedstaden.

Under den interne arbejdstitel ”København som kulisse” bookede vi derfor to af byens største kulturbastioner, entrerede med et balkanband, en jazztrio og en DJ, bestilte 300 kager med logo, satte os på nogle af Københavns ikoniske havnebåde og krydsede alt, hvad vi havde, for at vejret skulle arte sig.

deltagere
0
ikonikske venues
9
logokager
0
solrig hovedstad
0

Sol fra start til slut

Vejrguderne var heldigvis med os, da årets næstsidste sommerdag oprandt, og de 250 deltagere fra Devoteam meldte deres ankomst ved den lyserøde ballon i Nyhavn. Herefter gik de ombord på de chartrede havebåde, der fragtede hele selskabet til Refshaleøen og mødelokalerne på Halvandet. Her holdt virksomheden den faglige del af arrangementet, der bød på forskellige oplæg og gruppearbejde i de tilstødende break out rooms.

Da den faglige del af dagen var gennemført, mødtes deltagerne ud på eftermiddagen på den nærliggende strandbar, hvor vi havde arrangeret drinks og musik i sandet, inden hele selskabet blev sejlet det korte stykke hen til Operaen, hvor en jazztrio tog imod i solskinnet foran Henning Larsens ikoniske havnemastodont.

Inde i selve Operaens foyer var der dækket op til en tre-retters middag, der kun midlertidigt blev afbrudt, da et veloplagt balkanband spillede op til fællesdans mellem hovedretten og desserten. Da solen endelig besluttede sig for at gå ned over København, forsatte Devoteam-festen i Operaen – nu blot oppe balkonen i første sals højde, hvor en DJ satte gang i dansegulvet godt hjulpet på vej af den velassorterede bar.

KUNDENS UDBYTTE:
  • En god kombination af faglige indslag og underholdning
  • Mulighed for flere locations for at understøtte indholdet på dagen
  • Stor synlighed blandt de øvrige brugere af havnen
  • Musikalske overraskelser

København. Du er kun alt, vi har

I ALIVE er vi næsten lige så forelskede i hovedstaden, som Carl Emil Petersen og resten af drengene i hedengangne Ulige Numre. Og uanset om vi bruger havnen til at hjælpe Mærsk med at holde en grøn folkefest eller tager Byens Hold under vores vinger på alverdens udebaner, så gør vi det med en kærlighed til vores skønne, sprudlende hovedstad.

Drømmer I om at skabe et uforglemmeligt øjeblik?

Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.

Jonas Oddermose
CEO

Telefon: +45 33 18 84 50
jonas@alive.dk