Sol og sammenhold i Middelhavet
Da en dansk virksomhed med kontorer over hele verden bad om hjælp til at arrangere et kickoff-event på en central og luksuriøs destination, faldt vores svar prompte: Mallorca.
Øen ud for Spaniens kyst er beriget med lige dele fantastisk vejr, talrige flyforbindelser og gode hoteller og er derfor oplagt som destination, når store virksomheder skal holde arrangementer for mange deltagere i lækre omgivelser. ALIVE stod for al logistik i forbindelse med fly, hotel, bespisning og underholdning af de 200 deltagere under hele det tre dage lange ophold.
En luksuriøs base
Formålet med rejsen var at samle repræsentanter fra virksomhedens afdelinger i både Danmark, Sverige, UK, Norge, Belgien, Spanien og USA og sætte kursen for det kommende virksomhedsår. Samtidig var det vigtigt, at deltagerne havde god tid til at netværke og mødes i uformelle og indbydende omgivelser. Derfor lagde vi os i samarbejde med kunden fast på et fantastisk hotel lidt vest for hovedbyen Palma.
Hotellet ligger oppe på en bakke med en dragende udsigt over det blå Middelhav, og med dejlige værelser, gode mødefaciliteter, masser af liggestole og et hav af forskellige services. Når vi forslår hoteller til vores kunder, så kigger vi altid på deres behov. Er hotellet først og fremmest et overnatningssted? Er det placeringen, der er det vigtige? Eller skal fokus være på de faciliteter, der fines på stedet?
I dette tilfælde var det vigtigt for kunden, at hotellet var et sted, hvor deltagerne kunne slappe af, nyde hinandens selskab, lade op og blive inspireret i lækre omgivelser. Derfor valgte vi hotellet, som vi har samarbejdet med før, og som er et af de absolut smukkeste og bedst beliggende på hele øen.
Masser af underholdning
Det var vigtigt for kunden, at der var underholdning for enhver smag, når det faglige program var færdigt, og gæsterne havde tid til at udforske Mallorca. Derfor sammensatte vi et helt katalog af forskellige oplevelser, som gæsterne kunne booke sig ind på, når det faglige program var tilendebragt på andendagen. En vandretur med indlagt picnic, et katamaran-cruise langs bugten, en guidet byvandring i Palma, kajakroning og en udflugt til bjergbyen Valldemossa var blandt de muligheder, deltagerne havde for at komme hinanden ved og få nogle spændende, fælles oplevelser på den smukke ø.
”Tilbagemeldingen fra vores kunder er ret entydig, når det kommer til events som dette på Mallorca. Det styrker simpelthen medarbejdernes samarbejde, fællesskabsfølelsen og arbejdsglæden, når virksomheden investerer i kickoff-events og lignende medarbejderrejser” – Ida Løfberg, CCO i ALIVE
- En central hub med lette adgangsforhold
- Gode muligheder for networking i afslappede omgivelser
- Masser af underholdning og sociale aktiviteter
- Mulighed for at udnytte hotellets poolområde til private dining
Et logistisk puslespil
I ALIVE har vi stor erfaring med at arrangere rejser med deltagere fra mange forskellige lande. Den erfaring fik vi brug for på denne rejse, hvor fly fra hhv. USA, Norge, Sverige, Belgien, Spanien og Danmark skulle koordineres med det planlagte program og transport til og fra lufthavnen i Palma.
Det er en af vores spidskompetencer at få mange forskellige ender til at mødes på det helt rigtige tidspunkt, og skulle uheldet være ude, så er vores kunder naturligvis dækket af pakkerejseloven.
Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.