Koordinering på den helt store skala
Når mere end 20.000 løbeglade kvinder skal sendes igennem gader og stræder i ti danske byer, så kræver det planlægning og koordinering i den helt store skala. ALIVE leverede i alle årene en A-Z-løsning for arrangøren, der i månederne op til løbene indebar en tæt dialog med de relevante myndigheder, planlægning og udformning af rute, koordinering af frivillige, design af merchandise og markedsføring af eventet i lokale medier.
Involvering af lokale myndigheder
I lighed med afviklingen af de danske etaper i Tour de France i 2022 så lå der også til femina Kvindeløb et kæmpe forarbejde i dialogen med de lokale myndigheder. Her aftales det ned til mindste detalje, hvor ruten må gå, i hvilket tidsrum afspærringer må stilles op, hvor højt højtalerne må spille, i hvilket omfang der må reklameres langs ruten, hvilke slags forfriskninger boderne må servere og en lang række lignende spørgsmål, som alle skal afklares, inden aftaler kan underskrives og løbet kan afvikles.
Denne dialog tog vi i ALIVE naturligvis med de relevante myndigheder i alle byer som en del af den A-Z-løsning, vi tilbød kunden.
Et studie i samarbejde, koordinering og hårdt slid
Selve afviklingen af de ti løb var et studie i samarbejde, koordinering og hårdt slid. Et produktionshold bestående af 40 mennesker rykkede uge efter uge ind i en ny by, som på kort tid blev omdannet til et motionsmekka komplet med afspærringer, sponsortelte nær målområdet, mobile toiletter, væskedepoter, målstreg og højtalersystem.
Når et løb var vel overstået, blev alt i bedste ”cirkusstil” pillet ned igen, fyldt på lastbiler og kørt videre til næste by, hvor det hele gentog sig, indtil ti løb var afviklet over hele landet.
Ud over de 40 ansatte, der rejste med rundt for at stille op og pille ned, koordinerede ALIVE også den hær af frivillige, der i hver by hjalp til med at stå i boder, dirigere trafikken, uddele vand og generelt få hele det store event til at glide gnidningsfrit.
- Kæmpe synlighed både fysisk på løbsdagen og via medier i ugerne op til løbet
- Sikkerhed i afviklingen
- Et event der flugtede med kundens værdier og brand
- Opmærksomhed fra potentielle kunder uden for den normale målgruppe
Skal vi planlægge jeres roadshow?
I ALIVE har vi erfaringen og ekspertisen i at planlægge og afvikle store events, der løber af stablen flere steder med kort tidsinterval. Vi har en klar drejebog for, hvordan vi griber både det administrative og det fysiske arbejde an, når store projekter som femina Kvindeløb skal afvikles. Og vi glæder os til at hjælpe jeres virksomhed med projekter i samme skala.
Så kontakt ALIVE og tag en snak med os om, hvordan vi indfrier lige præcis jeres ønsker og behov.