OTW GRUPPEREJSE

Da AllerCP og OTW blev samlet under OTW-brandet, skulle den nye ledelse lære hinanden at kende. Det gav anledning til en grupperejse. Læs her, hvad de fik ud af rejsen og samarbejdet med Nyhavn Erhvervs- og Grupperejser.

En rejse, der stod mål med forventningerne

Jeg valgte ALIVE, fordi jeg havde hørt godt om dem som arrangør og vidste, at de kunne sammensætte et program, der stod mål med mine forventninger og krav. 

Rejsen skulle først og fremmest ryste den nye ledergruppe sammen, så alle lærte hinanden bedre at kende og fik de bedste forudsætninger for at løfte fremtidige opgaver i fællesskab. Og så skulle det være et unikt og overraskende rejsemål med mulighed for store naturoplevelser uden at gå på kompromis med komfort og service.

Vi havde en rigtig god dialog, og da de fremlagde idéen om at tage til Island, tænkte jeg bare: ”JA, selvfølgelig er det da det, vi skal!”.

Hvad kan en rejse, som et konferencecenter ikke kan?

Alternativet var at samles en weekend på et konferencecenter med faglige oplæg og konsulentsparring, men det har mange haft nok af. De to scenarier koster stort set det samme, men en rejse er langt mere inspirerende og et stærkt værktøj at bruge, når fællesskabet skal styrkes. Det oplevede jeg f.eks. på Island.

Det var, når vi gik rundt om en spruttende gejser eller sad sammen i bussen, at kreative idéer og strategiske tanker blev vendt på kryds og tværs i gruppen. Vi fik talt om ting, vi normalt ikke når at komme omkring – en ledergruppe er jo spredt for alle vinde i hverdagen. Samtidig med, at alle fik større forståelse for hinandens arbejdsområder, var konstruktive og fik grint en masse.

For fedt at køre super jeep og snescooter på Island

Den første dag tog vi ud til Den Blå Lagune, og det var en fed måde at starte turen på, fordi vi kunne sidde sammen i det blå, lune vand med en øl i hånden under den ligeså blå himmel. Dagen efter stod den på super jeeps på Den Gyldne Cirkel, og folk var fra morgenstunden helt oppe at køre. Vi så Gullfoss-vandfaldet og gejserne og blev så sat af på toppen af en gletsjer, hvor seks snescootere ventede på os. Vi kørte en time gennem landskabet, der simpelthen var så smukt og unikt – dét havde ingen af os prøvet før!

Tredjedagen startede med byrundtur i Reykjavik, hvor vi fik byens fortællinger på plads og igen havde en anledning til at gå to og to sammen og få talt på måder, som vi ikke gør herhjemme.

REJSENS UDBYTTE:
  • Sjove, unikke oplevelser på Island
  • Et stærkere fællesskab og kendskab
  • Fundament for at løse fremtidige opgaver
  • Spontane idéer og nye perspektiver
  • God pris svarende til weekend på konferencecenter
Vi havde en rigtig god dialog, og da de fremlagde idéen om at tage til Island, tænkte jeg bare: ”JA, selvfølgelig er det da det, vi skal!”.
AF ANNETTE BACH, CEO i OTW

Opgave løst til UG!

ALIVE har været meget professionelle at arbejde sammen med. Skal man afsted som virksomhed, er det guld værd at have en (sparrings)partner, der laver programmet og står for alt det praktiske, så man ikke selv skal bruge tid og energi på det. Det kan nemlig hurtigt løbe op i mange timers arbejde, der er bedre brugt på ens primære arbejdsopgaver.

Alt i alt har de tre dage på Island givet os et stærkere sammenhold, og alle i gruppen har lært nye sider af hinanden. Der skabes et helt særligt bånd, når man rejser ud og er så intenst sammen, som er uundværligt i en organisation som vores.